
Neurologiske smerter
Hvordan opleves neurologiske smerter?
Der findes mange potentielle årsager til neurologiske smerter i fødderne, herunder:
- Fejlstillinger i fødderne
- Afklemning af nerver, traumatiske skader på nerverne – fx efter en ulykke, operation eller ved tryk fra sko
- Alkoholisme
- Ernæringsmangel
- Infektioner og betændelsestilstande
Du vil typisk opleve gener ved gang, med eller uden sko, ofte også gener ved inaktivitet og når du hviler eller sover. Du kan måske genkende at det føles som stikkende, brændende eller elektriske smerter. De beskrives ofte som en “prikkende” fornemmelse langs fodens nerver. Du kan opleve at være overfølsom over for berøring fra sko eller strømper og kan ofte ikke holde ud at have sko på. Du kan have nedsat følelse eller følelsesløshed i tæerne, på fodryggen eller i forfoden.
Uanset årsagen, og uanset om det er bekræftet ved en neurologisk undersøgelse, har vi endnu ikke haft en patient som ikke – med vores hjælp – har oplevet betydelig bedring. At gå korrekt, og evt. også bruge tilpassede indlægssåler, letter i sig selv trykket på muskler, sener og knogler, som kan trykke på nerverne.
På denne måde kan man reducere eller helt fjerne de gener, som alene er af inflammatorisk karakter, men som til tider kan give samme gener som neurologiske tilstande.
Jeg hjælper mange med Parkinsons, sclerose og folk der har fået konstateret neuropati, og her er det nyttigt at skelne hvad der er symptomer fra sygdomme fra tilstande, der kan gøres noget ved. Hvem ved hvad der er hvad før man har forsøgt at gøre det bedste for sine fødder?
I sundhedsvæsenet siger man ofte at hvis du har haft nerverelaterede smerter i fødderne over et år, skal du regne med at de er varige. Men det er en misforståelse og vi ser mange patienter få reduceret eller helt fjernet deres nervegener bare ved at gå korrekt.
Hvordan behandler jeg neurologiske smerter?
Hos mig vil du opleve at blive hørt og jeg undersøger dine fødder grundigt og fortæller dig præcis, hvorfor du har fået de gener du har fået ved at vise dig, hvordan dine fødder er belastet. Jeg vil også fortælle dig om din fods biodynamik i et sprog du forstår og du vil se hvad der har forårsaget dine gener.
Undersøgelsen består af samtale, undersøgelse og en plan, som er tilpasset dig og dit liv. Min erfaring er at du kommer hurtigst og bedst i mål, hvis du får en skræddersyet plan. Ligeledes vil jeg give dig en viden om dine fødder, som gør at du til enhver tid fremover kan sætte ind med lavpraktiske tiltag i tilfælde af tilbagevendende gener.
Det kan ofte være gavnligt at fordele brugen af “gode” og “dårlige” sko, så man bruger de gode og hensigtsmæssige 50-70 % af tiden. Du kan på den måde “sætte ind” på en konto, som omvendt giver dig mulighed for at “hæve” på kontoen, når du går med de sko, der ikke har fokus på gode og sunde egenskaber, fx højhælede eller spidse sko.
Som led i behandlingen vil du ofte skulle starte med en god kondisko, som jeg hjælper dig med at finde. Jeg sælger en del kondisko, men måske har du selv allerede et par sko vi kan starte med. Efter endt behandling, som typisk varer 4-8 uger, har du lært dine fødder at kende og jeg har hjulpet dig til at finde de sko du skal bruge til de forskellige årstider.
Sådan vil dit forløb være
Du får behandling, der passer præcist til dine behov, så du kan slippe for smerter og leve frit igen.
Din behandling vil typisk bestå af:
- Jeg hjælper med at finde den sko der er bedst for dig
- Du, i visse tilfælde, skal have et specielt fremstillet indlæg til dine sko
- Vejledning i brugen af sko og indlæg
- Symptombehandling som supplement
Du køber en pakke hos mig, hvor vi følges ad med to opfølgninger over 8 uger. Forventningen er, at du vil være smertefri eller så meget i mål som muligt. Derudover kan der tilkøbes yderligere opfølgninger, men det er meget sjældent nødvendigt.